Portfolioopgave 4
Portfolio 4
Empiri- og metoderedegørelse
Med udgangspunkt i den private Facebook-gruppe My Favorite My Favorite Murder Group, ønsker vi at undersøge om, og dermed hvorvidt, brugerne i gruppen skaber interaktionsgrundlag, som ligger udover fællesinteressen, som er podcasten My favorite murder. Vi vil derfor fokusere på interaktioner som går udover podcasten, som fokuspunkt.
Undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan de allerede eksisterende polariteter i Facebook - gruppen My Favorite My Favorite Murder Group danne grundlag for interaktioner, som ikke er på baggrund af den fælles interesse for podcasten My favorite murder?
Underspørgsmål:
Hvordan påvirker interaktionsdesignet polariteterne i Facebook-gruppen My Favorite My Favorite Murder Group?
Hvordan påvirker interaktionsdesignet polariteterne i Facebook-gruppen My Favorite My Favorite Murder Group?
Valg af dataindsamling
Da der anvendes observation, tekst/medieanalyse og netnografi som metoder, vil vi indsamle data i form af screendumps af opslag herunder de tilhørende kommentarer. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i Facebook-gruppen My Favorite My Favorite Murder Group, hvilket vi mener vil være en fyldestgørende indsamlingsmetode af empiri, som vil blive anvendt i den senere analyse, som til slut vil ende ud i konklusionen på vores analyse og besvarelsen af vores undersøgelsesspørgsmål.
Portfolio 4 - Del 1
Til analyse af polariteternes mulighed for at danne grundlag for interaktioner blandt medlemmerne i den private Facebook-gruppe - My Favorite My Favorite Murder Group vil Thorlacius' viderebygning af Jakobsens kommunikationsmodel blive anvendt til at fastlægge hvordan kommunikationen foregår blandt Facebook-gruppens medlemmer. Dette er med særlig henblik på at få indsigt i interaktionsdesignets påvirkning af interaktionen i gruppen (Thorlacious, L, 2010).
De udvalgte screenshots er gjort anonyme, af hensyn til gruppens medlemmer. Dette er gjort ved at give hver person sin egen farve for herved at kunne identificere hver af de individuelle medlemmer, som har kommenteret på Facebook-opslaget. Her rettes fokus mod Buchanans studier og hvordan privatpersoner beskyttes, som er en del af de opslag, som er udvalgt til studiet, her er de med henblik på PII - personally identifiable information, hvor der fjernes dele, som kunne være med til at identificere de medvirkende medlemmer ved at overstrege navne og billeder (Buchanan & Zimmer, 2012).
Det udvalgte Facebook-opslag belyser fælles interessen for true crime, herudover anvendes et meme til at visualisere en vittighed med afsæt i true crime. Et meme er en digital kommunikations form, som ofte optræder i kommunikationssammenhænge på internettet og sociale medier. Memes er ofte satiriske og indeholder vittigheder som alle forstår eller med på forhånd indforstået humor (Peters, 2020).
Til analyse af polariteternes mulighed for at danne grundlag for interaktioner blandt medlemmerne i den private Facebook-gruppe - My Favorite My Favorite Murder Group vil Thorlacius' viderebygning af Jakobsens kommunikationsmodel blive anvendt til at fastlægge hvordan kommunikationen foregår blandt Facebook-gruppens medlemmer. Dette er med særlig henblik på at få indsigt i interaktionsdesignets påvirkning af interaktionen i gruppen (Thorlacious, L, 2010).
Thorlacius
Faktisk afsender
Den faktiske afsender af Facebook-opslaget er neon pink, som er medlemmet, der har lavet opslaget. Her videreformidler medlemmet et Facebook opslag omhandlende et meme, som tager afsæt i true crime, som er fællesinteressen for medlemmerne i Facebook-gruppen. Her forsøger neon pink som den faktiske afsender at skabe et samlingspunkt omkring humor og true crime, og herved skabe en debat blandt medlemmerne (Facebook, n.d.).
Implicit afsender
Den implicitte afsender vil være modtagerne af Facebook-opslaget, her vil der være tale om de medlemmer, som ser Facebook-opslaget og, som har en holdning til emnet true crime.
Herudover fungerer det delte meme/billede som en start for diskussionen som brun skriver: “My face .... Because, well.... I'd fall for that bait just like guys fell for the old John Wayne Gacy "wanna see a trick?".”
Her ses medlemmets holdning og interesse knyttet til diskussionen, dog med et ekstra aspekt i form af brugen af en gif, som henviser til en eksisterende mordsag vedrørende John Wayne Gacy, som anvendte et trick mod sine ofre, lidt ligesom det ville være tilfældet her, hvis en seriemorder skulle narre et offer ind i bilen (John Wayne Gacy's 'handcuff trick', u.d).
Kontekst
Her ses det at billedet af varevognen, som er dekoreret med lyskæder, hylder med bøger og et lille skilt med beskrivelsen “a bookshop on wheels ?? Yup.”. Her anvendes en referentiel funktion i det illustrationen beskriver den tekst, der anvendes i det delte meme, som ligger til grund for diskussionen.
Herudover ses også den intertekstuelle funktion, som anvendes i form af henvisninger til andre medier, her i form af lime grøns reference til Netflix serien - YOU med følgende kommentar “Joe Goldberg’s van” (Alloy Entertainment, G. Berlanti & S. Gamble, 2018).
Produkt
Produktet er et meme, som et af gruppens medlemmer har delt fra en anden Facebook-side. Dette er med til at skabe diskussion og sjov i gruppen, da det omhandler fællesinteressen krimi. Produktet indebærer kun det delte meme, som indeholder et billede og et link til det oprindelige opslag.
Medium
Medium er den lukkede Facebook-gruppe, som både afsender og modtagere er en del af. Både afsender og modtager er derfor begrænset i deres kommunikationsformer, til de funktioner, der kan benyttes på Facebook. De relevante funktioner, i denne analyse, i Facebooks interaktive brugerflader er scroll, tag, kommentér og reaktion. Derudover ser vi et ekstra led i kommentarfunktionen, nemlig tilføjelse af en GIF. Brugen af en GIF giver ekstra dimension til den specifikke modtagers kommentar.
Kode
Koden i opslaget er den indforstået kommunikation, som afsenderen formoder at modtager er fortrolig med og forstår. Afsender har ikke selv formuleret en tekst, men blot delt et billede. Derfor forventer afsender at modtager kan forstå brugen af billede, som står for sig selv, uden en kommentar påsat fra afsender. Modtager skal forstå budskabet udelukkende ved hjælp af funktionen af det delte billede.
Implicit modtager
Den implicitte modtager af Facebook-opslaget er de medlemmer af My Favorite My Favorite Murder Group, som ser opslaget i deres feed, men, som ikke nødvendigvis reagere på opslaget. Derfor vil den implicitte modtager potentielt kunne være alle medlemmerne af Facebook-gruppen til en start.
Dette betyder ikke at medlemmerne ikke bliver eksponerede for opslaget men derimod at de ser opslaget, medlemmerne tilkendegiver bare ikke deres interesse for det pågældende opslag via en reaktion, tag eller lignende.
Faktisk modtager
De andre medlemmer i gruppen, som afsender (neon pink) føler vil kunne relatere til opslaget og dermed give en reaktion eller kommentar er den faktiske modtager. Herudover vil en anden faktisk modtager være de medlemmer, som bliver gjort opmærksomme på opslaget af andre gruppemedlemmer, dette kan blandt andet gøres via tags. Dette ses i samtalen mellem turkis og rød:
Turkis - “RØD (tag) this is how you would die.”
Rød - TURKIS (tag) that is completely accurate (grinende emoji)”
Turkis - RØD (tag) i´ll come find your body”
Rød - RØD (tag) aaawwww...and that´s why i love you (2 x grinende emoji, et hjerte)”
Her ses det hvordan den implicitte afsender turkis videreformidler opslaget til rød som i dette tilfælde vil være den implicitte modtager, da det er rød, der bliver tagget i Facebook-opslaget. Herudover ses det på kommentarerne til Facebook-opslaget fra henholdsvis turkis og rød, at begge har en forudindtaget holdning til emnet true crime. Herunder ses det at de forstår den humor der er indforstået i opslaget i form af memet, og den mørke humor, som kommer frem i form af teksten til memet.
Diskussion
Det kan dog argumenteres at rød til en start er den implicitte modtager, da rød bliver tagget i opslaget af turkis og derfor ikke nødvendigvis ville have reageret hvis det ikke var for tagget fra turkis. Her kommer der en samtale/diskussion ud af tagget og det kan derfor argumenteres at rød til slut ender ud som en faktisk afsender, da rød ved kommentering tilkendegiver sin holdning til Facebook-opslaget dermed anerkender at have set opslaget og derfor nu vil anses som værende en faktisk modtager frem for en implicit modtager.
Portfolio 4 - Del 2
Fayard & Desantics
Fayard & Desantics studie, “Enacting language games: the development of a sense of ‘we-ness’ in online forum” fokuserer på hvordan der i grupper danner sig en kollektiv identitet og kultur, dette kan også forekomme online. Derfor har vi valgt at inddrage deres teori til analyse af den kollektive we-ness i Facebook-gruppen My Favorite My Favorite Murder Group.
Vi har valgt ikke at medtage punkterne expressing legitimacy og enacting a consistent linguistic style, da punkterne primært referere til flowet i chatgrupper og introduktion af nye medlemmer hvilket ikke anvendes i ovennævnte Facebook-gruppe (Fayard & Desantics, 2010, s. 383).
Denne dannelse af den kollektive identitet og kultur kan også forekomme på baggrund af de allerede eksisterende polariteter i Facebook-gruppen. Her kan der rettes fokus mod polariteten for identitet, som beskriver forholdet mellem individer og fællesskabet og hvordan forholdet er mellem individ og fællesskab (Wenger & White & Smith, 2009, s. 58).
Practice
Her er der tale om aktiviteter, der ikke er umiddelbart forenelige med udførelsen af en handling såsom at kommentere eller på anden måde interagere med opslaget. Dette kan være i form af afbrydelser, netværksproblemer eller andet (Fayard & Desantics, 2010, s. 391).
Self-referring / Forum identity
Self-referring ses når der deles opslag, der referer til hele gruppen, dette kan blandt andet ses i opslaget hvor flere af gruppens medlemmer møder hinanden til et løbe-arrangement til fordel for knæk cancer. Her refereres specifikt til murderinos, som er hvad medlemmerne af Facebook-gruppen og fans af podcasten kalder sig selv som gruppe (N, Quah, 2018).
Her ses blandt andet et eksempel på, hvordan det kollektive sprog formes i gruppen, her anvendes udtryk for Murderinos eller “Stay sexy and don´t get murdered”. I dette specifikke opslag har medlemmet dog anvendt udtrykket så det passer til det pågældende opslag “Stay sex and do 60 miles”. Udtrykkene, som stammer fra podcastet My Favorite Murder og er deres mest ikoniske udtryk, bliver altså brugt i gruppens sprog, i relationer, som går ud over podcastet som emne (N, Quah, 2018) (A, Shapiro, 2020).
I opslaget ses det også at gruppens medlemmer kan identificere andre Murderinos ved blandt andet merchandise, som ses på billedet ved de to gruppemedlemmers kasketter (Fayard & Desantics, 2010, s. 392).
Knowledge Management identity
Knowledge Management identity dækker over oprettelsen af nye grupper og invitationer til deltagelse i forskellige events m.m. Den omtalte Facebook-gruppe er oprettet med det formål at medlemmerne kan vidensdele om deres fælles interesse for podcasten - My Favorite Murder.
Herunder den fælles interesse for true crime i gruppe-beskrivelsen bevidner der også om at gruppen er oprettet med det formål, at Murderinos skal kunne samles i et forum hvor den gode tone holdes, og hvor der er plads til alle og ikke som i andre fangrupper af samme slags hvor tonen kan blive dårlig.
I Facebook-gruppen arrangeres også både begivenheder med fysisk fremmøde men også online begivenheder, dette var specielt populært under corona, hvor det ikke var muligt at mødes fysisk (Fayard & Desantics, 2010, s. 392).
Geographic identity
Den geografiske identitet er at finde i Facebook-gruppen, selvom gruppen har medlemmer fra mange steder i verden og derfor ikke har en specifik geografisk placering af dens medlemmer.
Den geografiske identitet er at finde i Facebook-gruppen, selvom gruppen har medlemmer fra mange steder i verden og derfor ikke har en specifik geografisk placering af dens medlemmer.
Det sker dog alligevel at Murderinos mødes både ved deltagelse i fysiske arrangementer eller som det ses på eksemplet ovenfor, hvor 3 Murderinos har mødtes til et arrangement for knæk cancer (Fayard & Desantics, 2010, s. 392). Den geografiske identitet er derfor ikke et definerende træk for gruppen, men er et element som medlemmerne selv skaber.
Building a shared history
Medlemmerne af Facebook-gruppen anvender linking, dette ses ved Dexter opslaget, hvor de tagger hinanden og referer til hinandens tidligere svar.
Grøn - “The finale was SO BAD lol
I´m so glad Dexter came back for redemption. I´m liking it so far.”
Lilla - “ Grøn (tag) The finale migth have been the worst series end EVER.
Blå - “ Lilla (tag) have you seen GoT? That was fucking criminal”
Her ses det hvordan, grøn først kommentere på opslaget, der til sidst fører til en samtale hvor lilla tagger grøn og kommer med et modsvar til kommentaren. Hvorefter blå byder ind ved at tagge lilla og igen komme med et modsvar, et godt eksempel på hvordan linking ofte anvendes i Facebook-gruppen. Ved at starte en dialog om et emne, som passer ind i gruppens overordnede emne, skaber opslag-skaberen en invitation til at interagere i en dialog, hvorpå gruppemedlemmerne diskuterer videre i kommentarfeltet.
Eller quoting som vi kan ses anvendes i det analyserede opslag ved implicit afsender i Portefolio 4 del 1, her refereres til John Wayne Gacy´s famøse oneliner “wanna see a trick?” som det ses i følgende citat. “My face .... Because, well.... I'd fall for that bait just like guys fell for the old John Wayne Gacy "wanna see a trick?"”. Her anvendes onelineren til at besvarer den diskussion, der er blandt medlemmerne i kommentarfeltet (Fayard & Desantics, 2010, s. 392).
Managing relationships
Denne “management” kan komme i mange former, herunder at hjælpe. I eksemplet med spørgsmålet om serien Dexter, bliver der spurgt om andres mening, og der kommer troligt respons, som resulterer i 34 kommentarer. Dette kan også ses som at give feedback, da besvarelserne kan, for personen som lavede opslaget, ses som en hjælp, men også som en feedback, som et ønske at give feedback på en koncept der præsenteres for gruppen (Fayard & Desantics, 2010, s. 394).
Wenger & White & Smith
Rytmer
For at en gruppe skal kunne vedligeholde sine relationer kræves en rytme, som passer til dem. Interaktioner skal igennem tid og separation have nok kontinuerlig engagement for at gruppen skal kunne fungere (Wenger et al, 2009, s. 56). Gruppen står overfor problemerne og mulighederne som opstår ved et online community; deres interaktion er asynkron, da deres interaktion hovedsageligt via Facebook-opslag, kommentarer og andre reaktion funktioner. Den asynkrone oplevelse kan bruges på en positiv måde, da dette netop betyder at alle medlemmer i gruppen kan bidrage til rytmen, på ethvert givet tidspunkt. De er dermed ikke begrænset af en synkron oplevelse, og dette kan byde op til hyppigere og mere interaktion, da deres interaktion, og dermed rytmen har mere rum og tid (Wenger et al, 2009, s. 57).
Interaktioner
I gruppens interaktioner ses særligt eksempler på konceptuelle artefakter, altså ord og historier, “murderino” fx., som reflekterer “delte oplevelser”, som er en del af den meningsskabende polaritet, som foregår i gruppen. Gruppens polariteter er en stor del af gruppens proces til at “skabe mening”, da meget af deltagelsen er baseret på dialog, frem for fysiske artefakter. Den delte skabelse sker i deltagelsen, som Facebook, som et webmedie understøtter deltagelsen via flere funktioner. De kan dele opslag eller links fra andre medier, som tilføjer værdifuld og relevant dialog. I kommentarsporet kan de udover at skrive kommentarer med ord, som har fået en værdi som konceptuel artefakt, men også bruge gif som et medie for dialogen og dermed deltagelsen (Wenger et al, 2009, s. 57-58).
Identitet
Gruppen som helhed og individerne kan ikke forvente at alle har deres fulde fokus på netop denne gruppe; individerne er nemlig en del af flere netværk og grupper, og gruppen kan dermed heller ikke forvente at alle deltager med samme engagement. Individet skal selv finde en balance mellem sine mange fællesskaber, hvor medier som Facebook både kan gøre dette mere udfordrende eller struktureret. Individet i gruppen må selv vurdere om de vil benytte de mange muligheder for at deltage i fællesskaber, eller at skabe begrænsninger, fx. via filtrering af deres feed (Wenger et al, 2009, s. 58).
Konklusion
Da vores mål er at undersøge interaktionerne i gruppen My Favorite My Favorite Murder Group og polariteternes mulighed for at danne grundlag for interaktioner blandt medlemmerne har vi brugt observation og hermed screendumps til vores dataindsamling.
Dette har vi analyseret ud fra Fayards & Desantics teori om we-ness, for at opnå indsigt i hvordan gruppemedlemmerne danner en kollektiv kultur. Derudover har vi brugt Wenger & White & Smith til at analysere gruppens polariteter og hvordan de som et fællesskab benytter Facebook til at interagere med hinanden.
Her fandt vi frem til at det allerede eksisterende grundlag i form af den fælles interesse for podcasten My Favorite Murder herunder interessen for true crime har været med til at danne et grundlag for interaktion blandt Facebook-gruppens medlemmer.
Polariteterne her kan der refereres til rytmerne som kan ses ved den kontinuerlige diskussion om den fælles interesse for true crime.
Herunder den meningsskabende polaritet interaktioner hvor det kan konkluderes ud fra Facebook-opslagene, at alle deltagerne er medlem af en privat Facebook-gruppe, dette er medvirkende til at medlemmerne føler sig trygge nok til at vidensdele med hinanden, tagge både allerede kendte ansigter ligesom de også diskutere forskellige sager med afsæt i true crime, deres forståelse eller teorier om en specifik sag hvorfor der her skabes et fælles grundlag for interaktioner blandt medlemmerne.
Herudover sker det også at interaktionen blandt medlemmerne kan forekomme i fysiske rum, som ved deltagelse i løbearrangementer eller andre begivenheder som der inviteres til igennem gruppen.
Litteratur
https://www.forbesindia.com/article/leaderboard/murder-they-spoke/57933/1
Alloy Entertainment, (Producer), G. Berlanti & S. Gamble, (udvikler) (2018)
Buchanan, E. A., & Zimmer, M. (2012, June 22). Internet Research Ethics. Https://Plato.Stanford.Edu. Retrieved November 25, 2021, from
https://plato.stanford.edu/entries/ethics-internet-research/
Fayard, A & DeSancti, G. (2010). “Enacting language games: the development of a sense of
‘we-ness’ in online forum”, 20, Information Systems Journal
https://doi.org/10.1111/j.1365-2575.2009.00335.x
John Wayne Gacy's 'handcuff trick', video artikel, (u.d)
https://edition.cnn.com/videos/tv/2019/03/13/very-scary-people-epi-1-clip-1.cnn
Meme. (2021, November 22). [Facebook Update]. Facebook.
https://www.facebook.com/groups/188261018675091/permalink/1062418514592666
Peters, R. (2020, October 6). meme. Denstoredanske.Lex.Dk. Retrieved November 25, 2021, from https://denstoredanske.lex.dk/meme
Thorlacius, L. (2010). Visual communication in web design – analyzing visual communication in web design. (pp. 455-476). Springer Netherlands. https://doi.org/10.1007/978-1-4020-9789-8_28
https://www.vulture.com/2018/08/my-favorite-murder-podcast-network-exactly-right-stitcher.html
Wenger, E., White, N., & Smith, J. (2009). Digital Habitats. Portland.
Facebook opslag:
My Favorite My Favorite Murder Group, (u.d.) (tilgået d.25.11-21)
https://www.facebook.com/groups/188261018675091/permalink/1063137787854072
My Favorite My Favorite Murder Group, (u.d.) (tilgået d.25.11-21)
https://www.facebook.com/groups/188261018675091/permalink/1062418514592666
My Favorite My Favorite Murder Group, (u.d.) (tilgået d.25.11-21)
https://www.facebook.com/groups/188261018675091/permalink/1063171434517374
Portfolio 4, feedback vedr. akademisk skriftlighed (fra Lotte, efter aftale med Stig)
ReplyDeleteStruktur:
Teksten vil vinde ved, at I begrunder valget af overskrifterne Thorlacius, Faktisk afsender, Implicit afsender, Kontekst, Produkt, Medium, Kode, Implicit modtager, Faktisk modtager – og kæder dem sammen. Jeg er usikker på, om overskrifterne refererer til et teoriafsnit fra tidligere opgave.
Det er ikke klart, hvorfor overskrifterne ’Implicit modtager’ og ’Faktisk modtager’ optræder to gange. Bør de skrives sammen? Som jeg læser teksten, indeholder de sidste afsnit mere præcise, generelle begrebsforklaringer, som bør flyttes frem i teksten. Er der nogen grund til, at I forklarer modtagerne i forskellig rækkefølge de to steder.
Efter problemformulering kan I med fordel et indføje et par linjer om strukturen af opgaven (dispositionen). Bør I ikke skrive et par forklarende ord til overskriften ’Thorlacius’?
Også under Del 2 vil det hjælpe læseren, hvis I overordnet introducerer, hvilke teorier I vil inddrage, og hvis I under teorierne forklarer, hvorfor de enkelte afsnit er valgt.
Generelt mangler jer en sammenhæng mellem jeres afsnit, dels hvorfor er de enkelte relevante at inddrage, og hvordan er sammenhængen mellem dem. Med andre ord overvej, hvordan I kan binde afsnittene bedre sammen.
Sprog/stilistik, tegnsætning:
ReplyDeleteSprogligt let at læse, men opgaven vil vinde ved et korrekturtjek, se eksempler nedenfor. Jeg kan dog se en forbedring ift. sidst.
Skal der stå ‘My Favorite’ to gange i ‘den private Facebook-gruppe My Favorite My Favorite Murder Group’.
’idet’ som konjunktion skrives i et ord, fejlen optræder et par gange.
Der er en del -r-fejl.
Jeg kan godt gætte mig til, hvad ’neon pink’, ’brun’ mv. refererer til, men forsøg at hjælpe læseren. Overvej, om I på en eller anden måde skal markere afsenderne, så de fx står med kursiv eller med citationstegn omkring, fx ’rød’.
Jeg kan se, at I rettet jeres tekst ift. sammensætninger, men i følgende eksempel savnes konsistens: ”Den faktiske afsender af Facebook-opslaget er neon pink, som er medlemmet, der har lavet opslaget. Her videreformidler medlemmet et Facebook opslag omhandlende et meme, …”
I bør igen tjekke for sammensætninger, der skal skrives i et ord, jf. retskrivningsregler.
Indføj ’den’ før empiri, så der henvises til en bestemt empiri i ”hvilket vi mener vil være en fyldestgørende indsamlingsmetode af empiri, som vil blive anvendt i den senere analyse”. Og det samme, indføj ’de’ foran privatpersoner: ”hvordan privatpersoner beskyttes, som er en del af de opslag”.
Den følgende sætning er meget lang og tung (komprimeret). Prøv at ’løse op’ ”Til analyse af polariteternes mulighed for at danne grundlag for interaktioner blandt medlemmerne i den private Facebook-gruppe - My Favorite My Favorite Murder Group vil Thorlacius' viderebygning af Jakobsens kommunikationsmodel blive anvendt til at fastlægge hvordan kommunikationen foregår blandt Facebook-gruppens medlemmer.” Fx: ’For at analysere om polariteterne skaber mulighed for interaktioner vil vi anvende …. model til at undersøge, hvordan kommunikationen foregår blandt Facebook-gruppens medlemmer’.
Er det korrekt, at modtager først står i ental og senere i flertal i dette eksempel: ”Medium er den lukkede Facebook-gruppe, som både afsender og modtagere er en del af. Både afsender og modtager er derfor begrænset i deres kommunikationsformer, til de funktioner, der kan benyttes på Facebook.”
’den *indforstået kommunikation’ > indforståede
Afsnittet Diskussion indleder I som en videreførelse af en foregående sætning. Men her vil I kunne hjælpe læseren med lidt forklaring, fx ’Selv om vi ovenfor argumenterer for, at ’rød’ er implicit modtager, kan der dog argumenteres for ….’ – OG overvej, om teksten kan afkortes, dvs. om I gentager jer selv.
ReplyDeletePII (personally identifiable information), sæt parentes omkring.
Som sidst overvej, om der er engelsk udtryk, der kan oversættes til dansk. Generelt kan det virker lidt sprogligt sløset, når man anvender engelske udtryk, hvis der er anerkendte danske oversættelser.
Del2: ”som beskriver forholdet mellem individer og fællesskabet og hvordan forholdet er mellem individ og fællesskab” – hvad er forskellen?
Tjek stavemåde af knæk cancer.
Under ’self-referring’ – i afsnittet bruger I mange gange ’ses’, forsøg at variere med andre verber fx ’optræde’ og ’forekomme’.
”Herunder den fælles interesse for true crime i gruppe-beskrivelsen bevidner der også om at gruppen er oprettet med det formål, at Murderinos skal kunne samles i et forum hvor den gode tone holdes, og hvor der er plads til alle og ikke som i andre fangrupper af samme slags hvor tonen kan blive dårlig.” Indledningen med ’herunder’ fungerer ikke. Afsnittet er lidt indforstået ift. dårlig tone i andre grupper.
Lidt som før: her starter I sætningen med ’eller’ – teksten hænger ikke sammen, skriv fx ’Et andet eksempel er …’ - ’Eller quoting som vi kan ses anvendes i det analyserede opslag ved implicit afsender i Portefolio 4 del 1, her refereres til John Wayne Gacy´s famøse oneliner “wanna see a trick?” som det ses i følgende citat. “My face .... Because, well.... I'd fall for that bait just like guys fell for the old John Wayne Gacy "wanna see a trick?"”.
NB! Der skal ikke være komma efter ‘citat.’
Nogle steder vil I kunne forbedre teksten ved at skrive kortere sætningerne med kun et budskab/emne. Eksempler: Flere steder, hvor I indleder sætninger med ’her’ og ’dette’, vil I med fordel kunne sætte punktum som i ’Self-referring ses når der deles opslag, der referer til hele gruppen, dette kan blandt andet ses i opslaget hvor flere af gruppens medlemmer møder hinanden til et løbe-arrangement til fordel for knæk cancer.’
Bemærk: ’referer > ’refererER’
Hvis ’de’ refererer til ’individet’, skal ’de’ rettes til ’det’: ”Individet i gruppen må selv vurdere om de vil benytte de mange muligheder for at deltage i fællesskaber, eller at skabe begrænsninger, fx. via filtrering af deres feed.’
Der er en del kommafejl, så tjek gerne kommatering.
Argumentation (herunder teoretiske og/eller empiriske belæg, referencer):
ReplyDeleteJeg vil overveje, om I i forbindelse med jeres problemformulering med fordel kunne indarbejde et eller to flere underspørgsmål som styrepinde for jeres opgave. Og overvej under hvert underspørgsmål, hvilke metoder I anvender for at besvare de enkelte spørgsmål. Dette kan I så med fordel inddrage i jeres tekst, under analyse, dvs. ’For at besvare … har vi anvendt METODE …’. Skal I overveje at forklare ’polaritet’? I del 2 kommer I et par steder lidt forklaring af begrebet, dvs. noget af det jeg savner ifm. problem-formuleringen.
Mht. jeres overskrifter, se ovenfor under Struktur.
I skriver: ”Da der anvendes observation, tekst/medieanalyse og netnografi som metoder, vil vi indsamle data i form af screendumps af opslag herunder de tilhørende kommentarer. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i Facebook-gruppen My Favorite My Favorite Murder Group, hvilket vi mener vil være en fyldestgørende indsamlingsmetode af empiri,”. Her bør I begrunde, hvorfor I mener, at det er fyldestgørende.
Del 2: God indledning, hvor I begrunder (’derfor’) valg af teori, herunder også fravalg, ift. Fayard & Desantics, men jeg savner, at I på lignende måde begrunder valget af ’Wenger & White & Smith’. Ifm. Fayard & Desantics ’forsvinder’ we-nees i referencen. Forsøg at fremhæve fokus på we-ness mere i indledningen af dette afsnit.
Ifm. jeres konklusion, så prøv at overveje, hvilke forhold I allerede vidste på forhånd, og om der er forhold, der mere specifikt er kommet frem i analyserne. Mao. overvej, om I kan være mere specifikke og præcise i konklusionen.
Opslag og figurer bør nummereres, så I i jeres tekst kan henvise til dem, fx i hvilket opslag findes gif og i hvilket lyskæden, er lyskæden i det første opslag? I hvilket opslag er beskrivelsen “a bookshop on wheels ?? Yup.”? Hvor er opslaget med samtalen mellem turkis og rød – som læser er jeg hægtet af.
APA i tekst: Vi anbefaler, at I medtager sidetal i kildereferencer i teksten, det gør I ikke i første del af opgaven. Vær opmærksom på, at APA indeholder regler, hvordan citater anføres i tekst, se SDUB's libguide https://libguides.sdu.dk/apaguide/direkte_citater.
APA i referenceliste: I har delt op ift. Facebook, men et par af kilderne i første del af referencelisten hører til under Facebook. Står A. i A. Shapiro for fornavn, så skal A. stå til sidst. Se i øvrigt SDUB's guide til APA her: https://libguides.sdu.dk/apaguide.
Som I kan se, har jeg været nødt til at opdele kommentarer.
ReplyDeleteMvh.
Lotte