Thorlacius øvelse

Introduktion

Vi har valgt at se på et website i relation til vores kommende case, nemlig Facebook. Dertil har vi valgt Mørkelands side for at holde os indenfor emnet True Crime. Ud fra Thorlacius' viderebygning af Jakobsens kommunikationsmodel ser vi på kommunikationen ud fra opslaget, som ses forneden.
(Thorlacius, L. 2010, s. 457)

Analyse

Der er valgt et indlæg fra den danske podcast mørkeland, som har fokus på krimigenren og ligesom My Favorite Murder podcast gennemgår forskellige mord og mordgåder. Mørkeland har dog primært fokus på danske sager. Det er Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee der står bag podcasten mørkeland (https://bauermedia.dk/bauer-media-indgaar-aftale-med-moerkeland-podcast-salg-af-reklametid/).       

Nedenstående ses screenshots fra et valgt indlæg i Facebook gruppen for den danske krimipodcast - Mørkland (https://www.facebook.com/moerkeland, fundet d. 24.10.2021)  

Disse screenshots er gjort anonyme, ved at give hver person sin egen farve for at kunne se hvem de individuelle personer er.

Herunder gennemgås opslaget fra Facebooksiden Mørkeland med Thorlacius kommunikationsmodel.

Faktisk afsender

Den faktiske afsender vil være Mørkeland og personerne bagved podcasten Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee. Her forsøger de gennem deres Facebook-side for podcasten, at promovere nye podcast afsnit af Mørkeland. 

Implicit afsender

Gennem tags videreformidler udgivelsen af en ny podcast. Dette viser både at de har en holding til podcasten, herudover udvises der følelser som det ses i citatet herunder.

"Jeg sad lige og lyttede til dette afsnit på Spotify, da telefonen ringede... da jeg var klar til at vende tilbage, var afsnittet væk! Som i helt væk fra Spotify! Forsøgte nemlig også på min datters telefon(skræmt emoji) hvad skete der?"

Her ses det tydeligt at samspillet mellem de to starter med en holding, hvor de glæder sig til den nye podcast. Herefter ligges følelser i samtalen, panik hvorfor er den pludselig væk fra Spotify og hvordan ender den? Herudover anvendes emojies til at forstærke de holdninger og følelser den enkelte har til podcasten.

Kontekst

Kontekst refererer til virkelige situationer, som måske bliver et nyt afsnit af Mørkelands podcast.

De referentielle og intertekstuelle funktioner kan ses på screenshots foroven ved de farvede markeringer, grøn for refereniel og blå for intertekstuel.

I visuelle medier er alle visuelle elementer enten ikoniske, indeksikalske eller symbolske tegn, der referer til indhold eller mening baseret på konvention inden for en bestemt kultur.

En referentiel funktion kan ses ved brug af illustration. Dette er indeksikalt da deres gøres brug af et billede af en skov, hvilket indikere at konteksten har noget at gøre med dette. Som markeret i det første screenshot kan det ses, at der bliver nævnet en skov i teksten.

Den intertekstuelle funktion ses i kommentarfeltet, hvor følgerne referere til andre medier i form af Spotify og TV2.

Produkt

Produktet der gives til følgerne af Facebooksiden Mørkeland er en teaser som er med til at skabe forventninger og samtale om den kommende podcast. Produktet indebærer tekst og tilhørende billede.

Medium

Den oprettede Facebookside for podcasten Mørkeland anvendes som medium, for transmission da data i dette tilfælde oplysninger vedrørende indholdet af den podcast der udgives næste gang.

Den navigative funktion for mediet er hovedsageligt scroll funktion, klik funktion (enten klikke på mørkeland navn eller ikon, klikke på 'reaktion' muligheder på opslag og andre kommentarer) og mulighed for at skrive kommentar til opslag. Da Mørkeland ikke kan ændre eller manipulere de funktioner, som Facebook har opsat, kan der ikke fortolkes ud fra de parametre.

Kode

Der formodes der, fra afsenderen, at modtageren er indforstået med de brugte tegn og potentielle referencers betydning. Der bliver bl.a. brugt en emoji. Der bliver i selve teksten ikke decideret sagt "dette er en teaser". Afsender formoder derfor at modtageren forstår, i konteksten, at der er en teaser, som de bliver præsenteret for.

Implicit modtager

Den implicitte modtager, er fra afsenderens side, den tiltænkte modtager af produktet. Vi formoder at den implicitte modtager er Mørkelands lyttere/fans, som ønsker at blive opdateret om kommende episoder af podcastet.

Faktisk modtager

Den faktiske modtager, er den som faktisk modtager produktet. I dette tilfælde er det Facebook brugere, som følger Mørkeland på Facebook, og dermed modtager Mørkelands opslag på deres "feed" på Facebook.


Comments

  1. Rigtig fint og grundigt.
    I har markeret ordet "skov" som der også vises et billede af. Har Thorlacius ikke et særligt begreb for det? (se p. 472)

    ReplyDelete

Post a Comment