Kommunikationsredskaber - Wenger et al

Placering kommunikationsredskaber i modellen af Wenger et al 

Ovenfor ses vores variant af Wenger et al, denne anvendes til at skabe overblik og til placering af de kommunikationsredskaber som vi anvender i hverdagen. 

Placering af kommunikationsredskaber: 

Deltagelse og gruppe her placeres de kommunikationsredskaber som vi anvender til bl.a. at fastsætte datoer, få tilbagemeldinger fra følgere på sociale medier eller give tilbagemeldinger til de personer vi følger på fx. Instagram her anvendes blandt andet polls eller afstemninger til at få svar på spørgsmål, tilkendegive meninger mm. 

Doodle kan anvendes til at fastlægge datoer for blandt andet sociale arrangementer, her kan man både tilkendegive datoer, tidspunkter mm. alle inviterede kan stemme og man sikre herved at den dato der fastlægges at flest mulige kan deltage i arrangementet. 

Kahoot kan anvendes i forbindelse med undervisning eller sociale i sammenhænge hvor man sammen kan quizze om et givent emne.  Der kræver aktiv deltagelse og input fra deltagerne og anvendes til gruppe aktiviteter udelukkende.

Instagram polls kræver ligeledes også aktiv deltagelse, da "modtageren" af en poll skal tage stilling til meningsmålingens indhold og trykke på det svar, som de synes er rigtigt eller er mest enig i. Ofte, efter at afgive sin stemme, kan man se hvor stor en procentdel af andre har ment det samme som én selv.

Snapchat har kun som funktion at kommunikere med andre, både gennem billedchat, videochat eller almindelig chat, som kan foregå mellem 2 eller flere personer, i fx. en gruppechat. For at en (billed)chat overhovedet kan eksistere skal deltagerne være aktive bidragsyder til kommunikationen, da snapchat som redskab i sig selv ikke skaber eller vedligeholder en kommunikation blandt brugeren af appen, det skal de selv facilitere. 

Facetime har vi givet en placering tættere på synkron da et facetime opkald påkræver at begge parter på samme tid benytter facetime og reagerer og interagerer med appen. Der skal altså ske en synkron deltagelse, for at benytte Facetime som kommunikationsredskab. 

Ligeledes har vi placeret telefonopkald i samme område på modellen, da den kræver en synkron deltagelse fra begge parter. Uden dette har telefonen som kommunikationsredskab ikke megen funktion. 

Asynkrone kommunikationsredskaber  kræver ikke at afsender og modtager(ere) er aktive i kommunikationen på samme tid. Her ses altså en potentiel ventetid mellem output af meddelelse eller indhold, til reaktion eller interaktion fra modtager. 

Man kan derfor finde abonnement baseret produkter og kommunikationsplatforme  i det asynkrone hjørne. Når det passer modtager kan de "consume" eller endda helt fravælge at interagere med kommunikationen. Da det ikke er en synkron og dermed aktiv deltagelse kan modtager være mere selektiv, og endda passiv. Det behøver ikke se hver youtube video fra en bruger abonnenter på eller se hver film som kan tilgås på en streamingtjeneste.

Nyhedsbreve og reaktionsfunktioner, som fx. likes ligger imellem asynkron og reifikation, da begge ikke påkræver omgående reaktion, men der er mulighed for at vende tilbage og have en interaktion. 

En social medie profil og dets indhold kan ligeledes tilgås af flere omgange og på flere tidspunkter, indholdet forsvinder ikke efter endt interaktion eller observation af profilen.